Brugerbetingelser
Her finder du en oversigt over vores brugerbetingelser.
1. Generelt
- Netstationen.dk er ejet og drevet af Netstationen, CVR nr.: 38576739, med hovedsæde i Danmark på Sømarken 135, 5762 Ollerup.
- Brugerbetingelserne for Netstationen gælder for alle brugere, der anvender Netstationens produkt(er). Det aktuelle produkt er chatten Højhuset.
- For at kunne benytte Netstationens produkter skal du acceptere brugerbetingelserne. Uden accept af betingelserne kan du desværre ikke anvende Netstationen.
- Netstationen er kun tilladt for private personer, der er 13 år eller ældre.
- For information om, hvordan Netstationen behandler dine personoplysninger, henvises til Netstationens privatlivspolitik.
- Hvis du ønsker at læse mere om vores handelsbetingelser, kan du besøge handelsbetingelsessiden.
- Netstationen vil vurdere straffen individuelt i hver enkelt sag ved overtrædelse af brugerbetingelserne. Alvorlige overtrædelser kan medføre permanent udelukkelse fra Netstationen og dets produkter.
- Læs vores Cookiepolitik
2. Din sikkerhed
- Det er dit eget ansvar at holde din adgangskode hemmelig.
- Hvis du mistænker misbrug af din adgangskode, skal du informere Netstationen med det samme. Hvis din profil bliver mistænkt for misbrug, kan den blive spærret af Netstationen uden ansvar.
- Sikkerhedsanbefalinger til Netstationens brugere inkluderer at opretholde en stærk adgangskode, logge ud efter brug (især på offentlige computere) og aldrig dele adgang til din bruger.
- Du kan læse mere om sikkerhed på Netstationen.
3. Kommunikation
- Netstationen kan sende dig vigtige informationer, f.eks. ændringer af brugerbetingelserne, på den e-mailadresse, du har angivet ved oprettelse af din konto.
- Netstationen kan sende nyhedsbreve til din e-mailadresse med dit samtykke.
- Netstationen kan sende opdateringer om nye funktioner og andre oplysninger vedrørende platformen til din e-mailadresse, forudsat at du har givet samtykke til dette.
- Du kan til enhver tid framelde dig det nyhedsbrev, som du har tilmeldt dig.
4. Rettigheder
- Vi vil beskytte dine personlige oplysninger og vil ikke videregive dem til tredjepart, medmindre det er påkrævet ved lov eller nødvendigt for politiet at undersøge kriminelle aktiviteter.
- Netstationen ejer alle rettigheder til sine produkter og alt andet materiale på platformen, herunder ophavsrettigheder, ejendomsret og varemærkerettigheder.
- Du bevarer rettighederne til det materiale, du uploader til Netstationen, men samtidig giver du Netstationen en brugsret til dette materiale, så længe det er tilgængeligt på Netstationen.
- Netstationen tilbyder dig brugsret til deres produkter som bruger, men Netstationen forbeholder sig retten til at tilbagekalde denne brugsret når som helst.
- Du må kopiere, distribuere og vise materiale fra Netstationen, hvis du krediterer Netstationen ved navn på samme medie. Men det er ikke tilladt at kopiere Netstationens produkter til kommercielt brug.
5. Irl Køb/salg
- Det er imod Netstationens brugerbetingelser at købe, sælge eller bytte virtuelle ting eller brugere på platformen for rigtige penge
- Det er heller ikke tilladt at bytte virtuelle ting eller brugere på Netstationen for værdier i andre spil eller platforme uden for Netstationen
- Hvis en bruger overtræder disse regler, kan Netstationen tage de virtuelle ting fra brugeren og i alvorlige tilfælde kan brugeren permanent udelukkes fra platformen.
- Organisere eller drive aktiviteter, hvor virtuelle ting eller brugere kan vindes eller tabes gennem spil, væddemål, eller lignende risikobaserede aktiviteter som en service for andre brugere. Det er dog tilladt for brugere at spille kortspil og lignende spil indbyrdes, forudsat at disse aktiviteter ikke indebærer nogen form for organiseret service eller indsamling af indsatse, feks på discord.
6. Adfærdskodeks
- Spamming er forbudt i Højhuset.
- Netstationen har en nultolerancepolitik over for vulgært eller stærkt stødende indhold og vil tage hånd om sådanne tilfælde..
- Brugere af Netstationen må ikke udvise chikanerende, racistisk, religiøst fanatisk eller truende adfærd.
- Seksuelt anstødelige hentydninger er ikke tilladt på Netstationen..
- Brug af Netstationen skal overholde dansk lovgivning, inklusiv straffelovens regler om trusler, børnepornografi og euforiserende stoffer.
- Beskyttelsen af privatlivets fred og persondata er vigtigt på Netstationen. Derfor er det ikke tilladt at videregive eller oplyse andres fulde navn, adresse, CPR-nr, IP-adresser, Facebook eller andre personlige oplysninger uden samtykke.
- Offentlige rum på Netstationen tillader kun brug af dansk eller engelsk sprog.
- Det er ikke tilladt at debattere om brugen af stoffer i offentlige rum.
7. Uhensigtsmæssigt indhold
- Netstationen fjerner alt materiale, der anses for at være upassende, herunder pornografisk, stødende, fornærmende, udokumenteret, ulovligt eller på anden måde i strid med god moral og etik.
- Netstationen må ikke anvendes til kommercielle formål, herunder salg eller reklame af særlige produkter eller ydelser.
- Pornografi og copyright-beskyttet materiale er strengt forbudt på Netstationen.
- Det er ikke tilladt at bruge Netstationen til ulovlige aktiviteter eller til distribution af ulovligt materiale eller materiale, der kan opfattes som stødende eller krænkende.
8. Misbrug og tredjepartssoftware
- På Netstationen er det ikke tilladt at anvende nogen form for programmer (f.eks. browser konsol, automatiseret software, custom klienter, bots, VPN eller scripts), der kan give en uretmæssig fordel.
9. Drift
- Netstationen bestræber sig på at undgå fejl og driftsforstyrrelser, men kan ikke garantere for fuldstændig fejlfri drift. Hvis brugerne oplever fejl eller mangler, opfordres de til at rapportere dette til Netstationen, som vil forsøge at løse problemet hurtigst muligt.
- Netstationen opdaterer og vedligeholder chatten og hjemmesiden. Dette kan midlertidigt gøre visse eller alle funktioner utilgængelige, og nogle funktioner kan blive fjernet.
- Netstationen vil bestræbe sig på at informere brugerne i forvejen om forventede driftsforstyrrelser og om eventuel fjernelse af funktioner. Det er dog ikke en forpligtelse for Netstationen at gøre dette.
- Netstationen påtager sig ikke noget ansvar over for brugerne i tilfælde af fejl, mangler, driftsforstyrrelser eller fjernelse af funktionalitet.
10. Sletning af profil
- Hvis en bruger har været inaktiv i mindst 6 måneder, forbeholder Netstationen sig ret til at slette brugeren og alt tilhørende materiale.
- Hvis du ikke ønsker at anvende Netstationen længere, kan du til enhver tid anmode om sletning af din bruger ved at kontakte [email protected] fra den mail, som brugeren er tilknyttet. Efter anmodningen vil det tage ca. tre måneder, før din bruger vil blive slettet.
- Netstationen forbeholder sig ret til at suspendere eller slette din bruger uden varsel, hvis der opstår uacceptable brugeradfærd, forsøg på misbrug eller anden overtrædelse af disse brugerbetingelser.
- Når din brugerkonto bliver slettet, vil alle data registreret på din konto blive slettet eller anonymiseret permanent og kan ikke genskabes. Vær opmærksom på, at du ikke vil have nogen mulighed for at gøre krav mod Netstationen, hvis din konto slettes.
11. Events og konkurrencer
- Vi værdsætter fair play på Netstationen, og derfor er det vigtigt at opretholde vores retningslinjer, for at sikre at ingen brugere får uretmæssige fordele og dermed fratager andre muligheden for at deltage på ærlig vis.
- Det er ikke tilladt at offentliggøre eller dele svar eller løsninger fra Netstationens events og konkurrencer. Vi opfordrer jer i stedet til, at hjælpe hinanden gennem ledetråde og hints. Dette er for at bevare eventets integritet og udfordrings niveau.
- Det er ikke tilladt at anvende flere brugere på samme tid til events og konkurrencer, med mindre andet er angivet. Brugeren er selv ansvarlig for at undersøge eventuelle undtagelser vedrørende dette.
- Overtrædelse af reglerne vil medføre udelukkelse fra resten af konkurrencen eller eventet, diskvalificering, sletning af indhold, midlertidig, og/eller permanent udelukkelse fra Netstationens events og fællesskab. Vi forbeholder os retten til at træffe en afgørelse i den enkelte sag.
- Ved at deltage i Netstationens events accepterer og forpligter du dig til at overholde de ovenstående betingelser.
12. Ændringer
- Netstationen forbeholder sig retten til at ændre brugerbetingelserne uden varsel. Den seneste version vil altid være tilgængelig på denne side. Brugerne vil blive informeret om ændringer af brugerbetingelserne, og det er brugerens ansvar at holde sig opdateret. Hvis du ikke accepterer de opdaterede brugerbetingelser, kan du ikke længere bruge Netstationen, og Netstationen kan slette din konto.
- Datoen for opdatering af brugerbetingelserne kan findes nederst på denne side.
- Disse brugerbetingelser erstatter tidligere versioner og forbliver gældende, indtil der udsendes nye brugerbetingelser.
Sidst opdateret d. 2. august 2024