Movember har indtaget Højhuset
Movember er skudt i gang på Netstationen, og Barberen har slået dørene op til sin barbershop!
Han har brug for din hjælp, og gennem november venter der en række opgaver rundt omkring i Højhuset. Her bliver både din nysgerrighed, viden og kreativitet sat på prøve.
Fire uger, fire belønninger og eksklusive præmier!
Movember byder på to missionsforløb, hvor nye opgaver åbner undervejs.
Deltager du, kan du optjene fire eksklusive overskæg eller makeupbelønninger til din figur. Og bare rolig, overskæggene bliver større og større, efterhånden som november skrider frem!
Men det stopper ikke her!
Gennemfører du et helt missionsforløb, får du også chancen for at vinde en eksklusiv præmie!
Et overskæg med et vigtigt budskab
Movember handler dog om meget mere end skæg og præmier.
Det er en international bevægelse, der sætter fokus på mænds sundhed, herunder prostatakræft, testikelkræft og mental sundhed.
Derfor vil du også opleve, at nogle af Barberens opgaver handler om mere end bare flotte overskæg. For selvom vi gerne vil have det sjovt i Højhuset, er Movember også en anledning til at sætte fokus på noget vigtigt.
Er du klar til at hjælpe Barberen?
Så kig forbi barbershoppen, hvor den første mission allerede venter på dig!
Vi ses i barbershoppen!